Velkommen Morten

Byd velkommen til Morten

- Vores nye kundesupporter hos SEC SET ECOFOSS

Vi startede december med en tidlig julegave i form af en ny medarbejder.

I går kunne vi nemlig byde Morten Bøgild velkommen som en del af medarbejderflokken. Trods det, at Morten er ny hos os, kommer han med en god portion brancheerfaring, som han kan gøre brug af i alle vores afdelinger.

Når man mikser Mortens 31 års erfaring inden for belysningsbranchen med hans store passion for både biler og sejlads, får man en god cocktail af kompetencer, som passer perfekt til rollen som kundesupporter hos SEC SET ECOFOSS.

Velkommen, Morten! Vi glæder os til samarbejdet.

 

 

Morten fortæller:

"Mit navn er Morten Rossen Bøgild, jeg er 49 år, gift og far til to børn på henholdsvis 10 og 15 år.


Erfaring i belysningsbranchen siden 1993
Min erfaring begyndte faktisk med salg af stearinlys tilbage i 1993 under gymnasietiden. Men jeg kom hurtigt videre til halogenbelysning og derefter LED, hvor jeg har arbejdet med både B2B, B2C og B2K.

Min passion for belysning er drevet af ønsket om at finde de bedste løsninger for kunderne, samtidig med at jeg holder mig opdateret på de nyeste teknologier og trends.

Jeg glæder mig til at fortsætte min rejse inden for denne fantastiske branche, hvor lys gør en forskel hver dag!

Jeg har en stor interesse for sejlads og har sejlet, siden jeg var 12 år. Jeg er den glade ejer af min egen sejlbåd. Hvis vejret er til det, tager jeg gerne en tur i veteranbilen, som også er en af mine store interesser.

Tak for opbakningen, og jeg ser frem til at arbejde med både gamle og nye samarbejdspartnere."