Året der gik

Julen nærmer sig, året går snart på hæld og om lidt venter juleferien.
Hos Ecofoss vil vi gerne benytte lejligheden til at takke alle vores kunder og samarbejdspartnere for et godt samarbejde samt kigge tilbage på året der gik.

For os har det været et år med mange spændende kundeprojekter, mange nye kundebekendtskaber, videreudvikling og udvidelse af vores produktsortiment samt et år, hvor vi kunne byde 3 nye og gode kollegaer velkommen.

2022 var også året, hvor vi påbegyndte opførelsen af vores nye lager og kontor i Viborg. Her får vi i det nye år samlet hele vores lager ét sted til stor gavn for både de ansatte men bestemt også for jer kunder.
Vi er allerede så småt i gang med at flytte varer ind i det nye 1.700 m2 lager. Den store flytning af lageret går dog først rigtig i gang i de første uger efter nytår. I flytteperioden kan vi desværre ikke altid garantere forsendelse samme dag. Men vi lover, at vi nok skal gøre vores bedste, som altid.

Administrationen flyttes ultimo januar 2023, og vi glæder os meget til at tage det nye 500 m2 kontor i brug. 

 

Vi holder ferielukket fra d. 23/12 kl. 12:00, men er klar til at servicere jer igen fra mandag d. 2. januar 2023

Tak til jer alle for året der gik, I ønskes en glædelig jul samt et godt nytår